KLUBHÆDER

Gunnar Christensens vandrepokal 2014.

Lisbeth har gennem mange år været træner for springpiger 8-11 år. Lisbeths engagement og smittende humør har gjort at der altid er rift om pladserne på holdet, men også rift om at blive hjælpetræner.

Lisbeths store gymnastikforståelse smitter af på træningen, der indebærer såvel spring som rytme, men især er det også vigtigt for Lisbeth, at man også lærer at gå som en gymnast og at opvarmning er en vigtig del af gymnastikken.

Lisbeth har dog erkendt at kroppen ikke altid lever op til ambitionerne, og må derfor stoppe som træner på springholdet. Men hun forsvinder ikke fra trænerteamet i HGF.

Netop nu tager hun en uddannelse som pilatesinstruktør, og vi kan derfor byde hende velkommen som pilatestræner i sæsonen 2014/15. Det er en stor gevinst for gymnastik foreningen, og da vi så også indenfor pilates har manglet instruktører, så går alt jo op i en højere enhed.

Gymnastikken har altid præget Lisbeth´s liv, og vi kan derfor også takke Lisbeth (og hendes mand Erik) for at to af deres piger er trænere i foreningen i dag.

Foreningen har brug for instruktører med Lisbeths engagement, og vi er glade for at hun er en del af vort fællesskab forhåbentlig i mange år fremover. Vi anbefaler derfor at Lisbeth Lindholm modtager dette års Vandrepokal.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen HGF Gymnastik

PrintvenligSitemap
HGF HOVEDSPONSOR: