Anny Petersen har siden 2003 stået i spidsen for gymnastikken hos Unge Ældre i Hammel GF. Nu stopper hun.

 

143 ældre dyrker idræt i Hammel GF Unge Ældre, som tilbyder senioridræt for plus 60-årige. Et antal, som formand Lene Skouborg på generalforsamlingen var meget tilfreds med.

Den ny hal i Hammel Idrætscenter - Arena - får Lene Skouborg til at håbe, at afdelingen igen kan få de sædvanlige timer i drætscentret, når timefordelingen for næste sæson er klar.

Torsdag samler Unge Ældre mange til gymnastik og boldspil i idrætscentret. 26 er tilmeldt mandagsholdet, mens ni benytter sig af motionscentret. I sommerhalvåret tilbyder afdelingen krolf og andre spil på krolfbanen ved Mosevej, hvor afdelingen efterhånden har fået anlagt en god krolfbane.

Anny Petersen og Villy K. Nielsen ønskede ikke genvalg til bestyrelsen. De to blev erstattet af Ruth Østergaard og Børge Skouborg. Anny Petersen, som også har været gymnastikinstruktør siden 2003, stopper også som instruktør i afdelingen og blev behørigt takket for indsatsen på generalforsamlingen. 

PrintvenligSitemap
HGF HOVEDSPONSOR: