Juni Rock i hammel

Det hele startede med at vi ville markere vores 100 års jubilæum, men i takt med flere og flere efterspurgte en friluft koncert i Hammel, tog det hele fart.

Festivalen arrangeres udelukkende af Hammel GF og et evt. overskud vil komme alt idræt i Hammel GF til gode.

Festivalen afvikles på det grønne område ved Hammel Idrætscenter. Selve scenen kommer til at stå tæt ved den lille sø, mellem træerne på det grønne område.

Festivalpladsen bliver hegnet ind, sammen med Arenaen i Idrætscentret, da der her vil være en Bierstube med borde og bænke, så man kan sidde og hygge sig derinde. Især hvis vejret skulle drille lidt.

Efter festivalen slutter vi af med et stort diskotek, som man også får med i billetprisen. Her vil DJ Chill spille 90 ´er musik for dem så ikke har fået nok endnu. Der vil under hele festivalen være adgang til Arenaens toilet faciliteter.

Festivals pladsen vil som til det årlige Hestemarked, være bygget hyggelig op med små cafe miljøer, palle-bænke, bar og lækre madsteder.

I alt vil 6 bands spille på friluftsscenen i løbet af dagen og første koncert bliver kl. 13.00 – Pladsen åbner kl. 12.00

Juni Rock åbner billetsalget fredag den 17. november kl. 12.00. De første 1000 billetter koster 295,- + gebyr. Herefter stiger prisen til 395,- + gebyr.

Læs mere her: JUNI ROCK I HAMMEL
PrintvenligSitemap
HGF HOVEDSPONSOR: