Babysvømning

Du kan begynde når barnet vejer ca. 4 kg og når navlen er helet. Her læres der for­skel­lige greb og teknikker. Undervisningen vil være en blanding af fælles lege/aktiviteter og individuel vejledning. Fokus er tilvænning og fortrolighed til vandet. Der arbejdes videre med forskellige former for dyk, puste i vandet og øvelser i at gribe fat i kanten. Balancen udfordres og efterhånden skaber barnet selv lidt fremdrift i vandet. Sange og bevægelse skaber glæde og tryghed i vandet.

Når barnet er ved at nå 1 års alderen, er de nu så store at de skal til at være klar over vandets egenskaber og at de selv skal arbejde for at holde sig oppe. De skal også få respekt for vandet. Fokus vil være på at udvikle børnenes færdigheder, herunder gøre dem mere selvstændige i vandet. Øvelserne vil være tilpasset barnets alder og formåen. På holdet arbejder vi med at barnet skal blive i stand til:
 
1. At barnet lærer at gribe i kanten, redskab eller person.
2. At barnet dykker uden at vi tæller.
3. At de selv søger med overfladen.
4. At de bliver bevidst om vandets muligheder og begrænsninger.
5. At de lærer at klare sig via aquaorme.
6. At styrke motorikken via sanglege.
 
 
Det meste af tiden laver vi fælles aktiviteter, som sigter imod at gøre barnet så selvhjulpen som muligt i vandet. Formålet er at barnet skal have det sjovt og at udvikle fortrolighed og respekt for vandet. Vi forsøger at gøre børnene bevidste om forskellen på at benytte opdriftsmidler og at svømme uden. Vi laver ikke svømmeundervisning, men lege hvor børnene lærer at skabe fremdrift i vandet. Vi lærer at bevæge os i vandet på mange måder.

 

Lidt praktisk: Uheld kan ske i vandet, måske på det hold som er i vandet før jer og måske på det hold som I går på. Uheldigvis kan det være ens eget barn, der næste gang laver uheld i vandet. Af hygieniske og helbredsmæssige årsager er alle nød til at gå op, og det efterfølgende hold kan heller ikke gå i vandet. Vi beklager, men det kan ske, for vi har jo med mennesker at gøre. Svømmeklubben erstatter og giver en gang uden beregning, hvis man på sit hold har være berørt at uheld tre gange på en sæson.

PrintvenligSitemap
HGF HOVEDSPONSOR: