BADMINTON

Badmintonafdelingen skal have nye kræfter til bestyrelsen

19. februar 2018, kl. 15:05,

2018 er et særligt år, da HGF i år kan fejre
100 års jubilæum. Der vil løbende
gennem hele jubilæumsåret være mange
spændende arrangementer/aktiviteter i
de enkelte afdelinger og også på tværs af
HGF.
I Badminton-afdelingen fejrer vi
jubilæumsåret med et stort arrangement
søndag den 25. februar, hvor
sølvvinderne fra OL, damedoublen,
Kamilla Rytter Juhl og Christina Pedersen
spiller opvisningskamp mod vores egne
spillere og trænere. Vi ønsker at gøre det
til en fantastisk dag for alle klubbens
medlemmer.

Mangler folk til bestyrelsen

Arrangementet er det største af sin art gennem mange år – så gå ikke glip af det.
Det kan være svært at få hænderne ned, når det går godt.
HGF-badminton har gennem mange år haft succes med at tiltrække nye spillere og udvikle klubben med nye tilbud selv om vi ikke hører til blandt de største idrætter i Hammel. For to år siden blev klubben da også kåret som årets ungdomsklub af både DGI Østjylland og Badminton Danmarks Midtjyllands Kreds.
Pt. har vi 253 aktive medlemmer.
Derfor er det også skræmmende, at det måske kan blive nødvendigt, at afvikle badminton klubben ved den kommende generalforsamling den 8. april.
Der har gennem de seneste år ikke været en tilgang af nye medlemmer til bestyrelsen, selv om den siddende bestyrelse har forsøgt at gøre opmærksom på behovet. Nu er tiden så kommet, hvor flere af de nuværende bestyrelsesmedlemmer takker af. Der skal derfor ske en tilgang af mange nye ansigter til bestyrelse eller udvalg udenfor bestyrelsen, for at klubben kan fortsætte på samme niveau som nu. Der er mange opgave som er de samme hvert år og så der de særlige aktiviteter/begivenheder, som vi sætter i gang hvis vi har overskud til det som f.eks. besøg af damedoublen.
Der er masser af plads til medbestemmelse, så vi finder en måde der passer ind i interesser,
hverdagsliv og ønske om at bidrage på de præmisser man har.
Snart skal der planlægges for den kommende sæson. Det haster derfor med at få tilkendegivelser
fra forældre og spillere som ønsker at bidrage til, at vi fortsat har en badmintonklub i Hammel.
De afgående bestyrelsesmedlemmer er alle indstillet på at gøre deres for at hjælpe den nye
bestyrelse godt på vej. Enkelte har meldt sig og det giver et lille håb om at det måske vil lykkes.

Klubmesterskaber og generalforsamling

Henvendelser vedr. opgaver i bestyrelsen/udvalg kan rettes til alle medlemmer af den nuværende bestyrelse. Bestyrelsens kontaktoplysninger kan findes på hjemmesiden.
Endelig vil jeg bede jer om at sætte kryds i kalenderen søndag den 8. april hvor der er
generalforsamling og klubmesterskab. Det har i år ikke været muligt at få en lørdag til vores
traditionsrige arrangement, men da det plejer at være en super hyggelig dag for alle klubbens
spillere, har vi valgt at gennemføre arrangementet dog uden fællesspisning. Invitation udsendes snarest.
Det er mit håb, at Hammel badmintonklub også fremadrettet kan beholde hænderne i vejret.
Med venlig hilsen
Susanne Østerby
Formand, Hammel GF-badminton
PrintvenligSitemap
HGF HOVEDSPONSOR: