NYHEDSARKIV

DGI FODBOLDSKOLE 2018

22. juni 2018, kl. 08:23, Hammel GF Fodbold
 

PLANEN FOR FODBOLDSKOLEN 2018


Dette års fodboldskole får liv af 115 tilmeldte piger og drenge.

AFVIKLING:
DGI Fodboldskole i Hammel GF - uge 28

Arrangør DGI Østjylland Fodbold i samarbejde med Hammel GF Fodbold
Kursussted Hammel Stadion, Stadionvej 7
8450 Hammel, 86961908 // 29213620

TIDSPUNKT:
Mandag-torsdag 9:00-15:00 og fredag 9:00-14:00
(Der er traditionen tro vandkamp for de der lyster fredag eftermiddag – HUSK TØRT TØJ!)
Den første dag vil der kl. 9.00 være velkomsttale ved skoleleder Kasper Krüger, ved omklædningsbygningerne. Her vil der blive tildelt grupper og fortalt om ugens forløb.

AKTIVITETER 2018:


HAMMEL GF FODBOLDBY
Vi gentager sidste års succes med en hel fodboldby, på arealet foran klubhuset. Her vil være oppustelig bane, 3-boldsbaner, fodtennis, og ikke mindst en helt unik indkøbt pannabane! Det bliver fedt! Ligeledes har vi booket en boldjonglør som kommer og underholder og stiller op til kamp på pannabanen.

GRUPPEINDDELING:
Der er fremsendt nyhedsbrev til deltagerne med dette års gruppeinddelinger på baggrund af tilmeldingsdata på køn, alder og antal.

Vi ønsker at minimere antallet af grædende forældre og sure børn, mandag morgen. Der er derfor taget udgangspunkt i den årgang der ved tilmeldingen er angivet at spillere normalvis spiller på i dagligdagen – men er der sket tilmeldingsfejl kontakt da skoleleder Kasper Krüger, kasper-kruger@hotmail.com.
Kontroller derfor om dit barn er tilmeldt med rette årgang (for sæsonen 2017/2018)
NB! Der ændres umiddelbart ikke på holdene af subjektive forælder-vurderinger (Ex: ”der mener jeg mit barn bør være”).

TØJUDLEVERING:
Sker umiddelbart efter gruppeinddeling – ved fejl og mangler kontaktes Reno Nielsen, 20112243, renosangild@gmail.com.

HOLDFOTO:
Igen i år har vi fået Marlene Pind til at komme og tage billeder af alle de seje unger.
Fotos vil blive taget tirsdag formiddag – sørg derfor for, at dit barn er iklædt dette års Select-dragt denne dag.

FROKOST:
Festteltet foran klubhuset er klar til jer og der vil være åben i kantinen alle dage og
der er mad til dem som har bestilt dette (se den lækre madplan nedenfor) og til jer der har valgt mors eller fars forhåbentligt velsmurte madpakke er der køleskab i kantinen til madpakkerne.

Har du fortrudt at dit barn ikke er tilmeldt madordningen???
Så send straks info til skoleleder Kasper Krüger kasper-kruger@hotmail.com med deltagernavn. Det gøres senest lørdag d. 25. juni. Prisen vil være 300 kr.

MADPLAN:
I år får vi igen lækker mad leveret af Ærlig Mad, som mange af deltagerne sikkert kender fra Skovvangskolens kantine. Velbekomme til de 88 deltagere der er tilmeldt ordningen.
Mandag: Lasagne med rå kost
Tirsdag: Rullekebab med salat og dressing (byg selv)
Onsdag: Bøf bearnaise med ovn kartofler og majskolber
Torsdag: Store hjemmebagte pølsehorn med snack grønt og ketchup
Fredag: Sandwich med kylling og bacon samt snack grøn

OMKLÆDNING:
Der vil være omklædningsrum til alle grupper – og det vil være et fast omklædningsrum gennem hele ugen, hvor spillerne med undtagelse af mandag altid møder ind fra morgenstunden.

FØLG FODBOLDSKOLEN:
På Hammel GF Fodbolds facebookside vil der dagligt blive lagt billeder og videoer op fra aktiviteterne på anlægget.

ØVRIGE OPLYSNINGER:
Alle trænere og hjælpere glæder sig og ser frem til at tage imod jer.

Fodboldskolelederne Kasper Krüger & Reno Nielsen vil stå for og de praktiske gøremål ifm. fodboldskolen 2018.
Kasper Krüger: 29213620, kasper-kruger@hotmail.com – Daglig leder: sportslig ansvarlig, grupper, trænere, frokostordning

Reno Nielsen: 20112243, renosangild@gmail.com – Administrativ assistent: tøj, udstyr, frokosthjælpere

Husk, at medbringe tøj efter vejrudsigt, samt solcreme.

BESKRIVELSE
Hvad er en DGI-fodboldskole
I DGI Østjylland fodbold lægger vi stor vægt på, at fodboldskolerne skal være lærerige, spændende, udfordrende og også lidt anderledes. For at få en mere synlig udvikling i træningen på vores fodboldskoler, sættes fokus på forskellige temaer, valgt ud fra de aldersmæssige udviklingstrin. Traditionen tro byder fodboldskolerne på andre aktiviteter og overraskelser udover ”almindelig fodbold”.

Aldersgruppen 5-8 år: Bolden, leg og læring, med fokus på
Bolden som verdens bedste legetøj
Bevægelse med bolden.
Motorisk træning gennem leg
Samarbejde gennem leg og spil

Aldersgruppen 9-10 år: At spille bold, med fokus på
At spille sammen
At spille sammen med andre
Afslutninger
At spille mod andre

Aldersgruppen 11-12 år: At spille bold og lære sammen, med fokus på
Hvordan gør vi hinanden bedre?
Hvordan skaber vi plads til hinanden?
Aftaler omkring spillets faser
Afprøvning af taktiske elementer gennem aftaler

Aldersgruppen over 12 år: At udvikle sit eget og andres spil, med fokus på
Spillerne arbejder med at udvikle spillestil
Medansvar for holdets udvikling
Medansvar for personlig udvikling

Træningen foregår gennem legelignende øvelser og småspil. Alt dette vil blive organiseret og ledet af kvalificerede trænere, der hver vil have grupper på ca. 15 deltagere med 1 træner og 1-2 assistenter.

God fornøjelse til alle deltagere og frivillige og god sommerferie.

Trænerteamet
Kasper Krüger & Reno Nielsen, skoleledere



PrintvenligSitemap
HGF HOVEDSPONSOR: