KLUBHÆDER

Benny Jensens mindepokal

Lotte Maagaard Strøier modtog på HGF’s generalforsamling Benny Jensens mindepokal.

Denne pokal er stiftet i 1998 til minde om Benny Jensen, der var én af HGF's store profiler, som aktiv fodboldspiller, som leder i fodboldafdelingen og som trofast og hjælpsom kammerat.

HGF Svømmeafdeling har givet Lotte disse ord med på vejen: Lotte har ydet og yder en uvurderlig indsats for vore svømmere. Lotte har været med som instruktør siden 1995, og de sidste 6 år har hun også siddet i vores bestyrelse, hvor hun primært varetager ungdomsafdelingens interesser.

Lotte er et fantastisk menneske. Hun går forrest, når der skal undervises, hun går forrest, når der skal tages nye initiativer, hun går forrest, når der skal afholdes kurser, hun går forrest, når vi i afdelingen skal have et festligt indslag ved vore instruktørarrangementer, og hun går også forrest, når nye trænere skal hjælpes i gang, uden hende var vores afdeling ikke det den er i dag.
Lotte har desuden et meget stort antal kvalificerende kurser rettet både mod svømning og ledelse.
PrintvenligSitemap
HGF HOVEDSPONSOR: