SVØMNING

Flotte resultater ved Landsmesterskaberne

20. marts 2017, kl. 21:29, Britt
 

Flotte resultater af HGF Dolphins ved landsmesterskaberne i svømning 2017
34 svømmere fra HGF Dolphins deltog den 11. – 12. marts i DGI Landsmesterskaberne, LM, i svømning i Ikast. De vandt 16 medaljer og næsten alle svømmere satte personlige rekorder.
”Jeg er meget tilfreds med resultatet”, sagde cheftræner Peter Henningsen efter stævnet. ”Vi har aldrig været bedre forberedte end i år. Konkurrenceholdet har trænet fem gange ugentligt op til stævnet, og det har kunnet aflæses i resultaterne.”
Det sidste års tid har svømmeholdet gennemgået et generationsskifte, hvor nogle af svømmerene er blevet trænere i stedet for. ”Det er dejligt at se, hvordan de nye svømmere er blevet en del holdet. LM er med til at styrke fællesskabet og sammenholdet på holdet. Svømmerne har bakket hinanden op og haft det sjovt på tværs af køn og alder”, sagde Peter Henningsen efter Landsmesterskabet.

På billedet ses HGF Dolphins svømmerne efter stævnet i Ikast
PrintvenligSitemap
HGF HOVEDSPONSOR: