SVØMNING

HGF Dolphins vinder 3. plads i holdturnering

5. april 2017, kl. 21:52, Britt Frimand
 

HGF Dolphins vandt tredjepladsen i DGI Østjylland Svømnings holdturnering. Det er første gang, at HGF Dolphins vinder en podieplads i holdturneringen og dermed får en pokal med hjem. Turneringen består af fire stævner i vintersæsonen. Sidste stævne blev svømmet søndag den 2. april i Solbjerg, hvor 40 svømmere fra HGF Dolphins deltog.

”Alle svømmere og trænere på holdet er meget stolte over, at vi endelig fik en pokal med hjem. Det er resultatet af en målrettet indsats gennem flere år. Vi har arbejdet med sammenholdet og kulturen på holdet som middel til at tiltrække og fastholde flere svømmere,” siger HGF Dolphins cheftræner Peter Henningsen. ”Vi har øget træningsmængden og inddraget svømmerne i arbejdet, der skal leveres for at for at komme så højt på skamlen. Derved har vi de seneste år tjent flere og flere point i holdturneringen. Vi er gået fra en 8. plads, til en 6. plads, til en 4. plads og nu en 3. plads. Vi er meget glade for pokalen.”

Svømmerne fejrede pokalen med en lufttur til cheftræneren, der landede i svømmebassinet!

Slutresultatet i DGI Østjyllands holdturnering i svømning 2016/2017
point
1. Harlev Idræts Klub 4.050
2. HOG-Hinnerup 3.640
3. HGF Svømning 2.808
4. Swim Team Neptun, Randers 2.136
5. Solbjerg IF 1.564
6. Auning Svømmeklub 1.317
7. Hornslet Svømmeklub 1.125
8. Ebeltoft Svømme Klub 1.085
9. Grenaa Svømmeklub 696

PrintvenligSitemap
HGF HOVEDSPONSOR: