HGF Hammel Badminton modtager titel som Årets Ungdomsklub 2019 i Østjylland
DGI Badminton har kåret Hammel Badminton som Årets Ungdomsklub i Østjylland i 2019. Det skete 09. februar ved større arrangement i forlængelse af de voksnes badmintonspillere Danmarks Mesterskab 2019, som blev afholdt i Aarhus i starten af februar.
Hammel Badmintons to formænd Mette Byrgiel Bach og Brian Ovesen var begge tilstede ved sports arrangementet, og var naturligvis glade og superstolte for udnævnelsen som årets badmintonklub. På det overrakte diplom stod følgende begrundelse for tildelingen af den fornemme titel:
Året Ungdomsklub 2019
HGF Hammel Badminton
HGF Hammel Badminton er valgt på baggrund af klubbens gode fællesskab, hvor alle har det godt og klubfølelsen er stor.
Klubben udmærker sig ved deres store deltagelse og engagement i turneringer rundt om i Jylland, deres målrettede indsats for rekruttering af U9/U11 spillere, samt med deres succes med fastholdelsen af U17/19 spillere.
Med prisen følger 5.000 kr. til et klubforløb med en DGI-konsulent.