Badminton

HGF badminton var i efterårsferien på klubtur til Denmark Open i Odense. I alt var der 39 ungdomsspillere, 4 trænere og 25 forældre med på turen. Turen var betalt af klubbens overskud fra afholdelse af Danmarksmesterskaber for ungdomshold i april måned. Her følger en beskrivelse af turen fra 3 af klubbens ungdomsspillere: Jakob Nørgaard Jeppesen, Tobias Byrgiel Bach og Emil Jul Lærke

                  

Vi startede med fælles bustransport
Modsat sidste år var der blevet bestilt buskørsel. Sidste år, var vi nemlig kørt i en masse forskellige biler, netop fordi vi skulle ud i en masse forskellige haller, og spille vores kampe, men på grund af, at klubben havde taget et valg om, at vi skulle tage af sted en dag før, var der mulighed for en fælles bustur, hele klubben samlet. Busturen, var helt fantastisk hyggelig. Der var ikke et eneste tidspunkt stille i bussen, enten snakkede de voksne rigtig højt, eller også snakkede alle os spillere sammen. Busturen havde et stop, på McDonald’s i Vejle, hvor en af klubturens sponsorer, JSP Maskinfabrik, havde givet penge til maden. Efter maden, var det hurtigt ind i bussen, så vi kunne skynde os at komme ned på skolen i Korup hvor vi skulle sove. Da vi ankom til skolen, fik vi de klasselokaler, vi skulle sove i, og derfra skulle vi egentlig bare pakke ud. Derfra var der en hel del der gik ned i supermarkederne, og derfra lavede man egentlig bare hvad man havde lyst til om aftenen. Der var en del af os store, der dog valgte at pakke vores ting om aftenen, inden vi gik i seng, så vi ikke skulle tænke over det, når vi skulle så tidligt op om morgenen.

Første spilledag
Onsdag morgen skulle vi tidligt op. Vi blev vækket lidt i 6. Vi spiste morgenmad og blev fordelt i busser som kørte ud til de forskellige haller. Det var virkelig fedt at være så mange fra klubben afsted sammen. Der var en god opbakning til alle spillerne under kampene. Nogle af trænerne var også taget med ud, for at coache. For de fleste gik det godt. Der var mange der vandt medaljer. Vi tror, at alle synes det var en god oplevelse. Der var også mange af de mindste som aldrig havde spillet stævner før. De synes også det var sjovt. Så på anden dagen om torsdagen skulle vi spille double. Igen var der god opbakning til alle og det var sjovt og hyggeligt. Selvfølgelig var der også mange medaljer i double. Både til de største og de mindste. Vi synes selv, at det var fedt at være så mange afsted sammen, og vi glæder os rigtig meget til næste år, hvor vi forhåbentlig også skal til Odense.

Onsdag aften efter vi havde spillet i mange forskellige haller, og fik høstet en masse medaljer sammen, tog vi bussen ind til Odense idrætshal. Først blev der spist fælles aftensmad, som stod på pasta med kødsovs, og her fik man hørt hvordan det var gået for dem i de andre haller. Efter aftensmaden skulle vi ind og se Denmark Open, som er en stor “Super 750” turnering hvor alle de store stjerner er med. Vi kom ind til en propfyldt hal, og lige efter vi havde sat os, kom Anders Antonsen ind for at spille. Stemningen i hallen var fantastisk og heldigvis vandt danskeren, og allerede næste kamp spillede Viktor Axelsen. Han vandt også sin kamp, og derefter tog nogle hjem på Korup skole med bus, mens andre så et par kampe til.

Da vi skulle hjem stod mange af de store japanske stjerner. Og der var mange der skulle kigge ud af vinduerne da Kento Momota (Verdensranglistens nr 1), også kom hen ved siden af bussen. Alle havde det sjovt med at se de professionelle badmintonkampe. Der var også flere der fik autografer og billeder med dem.