Badminton

“VI KOM MED FORSLAG – OG HVAD SÅ?”

Hej spillere!
Mange af jer benyttede spørgeskemaundersøgelsen til at komme med forslag til, hvad klubben skal indstille kikkertsigtet på, når vi igen må spille badminton. Og hvad skete der?

Vi har i Bestyrelsen har gennemgået de forslag der er kommet, og vi har delt dem ind i fire kategorier:

FORSLAG I KATEGORI Sjov & Social – for ungdomsspillere u/13 – u/19: Her er forslag om fjer & film, drengeaften (a la det, der allerede er for piger), og en aften med sjov og spil og  mix-dyster. Vi vil vildt gerne støtte et Ungdomsudvalg, som kan vælge og planlægge disse eller andre arrangementer.

FORSLAG I KATEGORI Sjov & Træning – for ungdomsspillere: Træningskampe mod andre klubber, fælles hold i holdturneringen med andre klubber (hvor den almindelige holdkabale ikke går op, fokuseret træning forud for holdkampene. Hvad tænker du? Bestyrelsen kigger mere på dette i forbindelse med sæsonstart.

FORSLAG I KATEGORI Sjov og træning – for motionister: Tekniktræning for motionister. Fx en lørdag formiddag med tilmelding. Motionister som vil hjælpe med at lægge rammen og ønsker til indhold må gerne skrive til os, så kigger vi sammen på dette i forbindelse med sæsonstart.

FORSLAG I KATEGORI Information om frivilligt arbejde, træning og turneringer: Fx information til nye spillere, hvornår og hvordan man kan komme i kontakt med trænerne, hvordan det kan blive lettere at komme med forslag til bestyrelsen, hvordan vi kan gøre det lettere at komme ind i opgaverne som ny frivillig. Hvad tænker du? Bestyrelsen tager det op igen ved sæsonstart.

Får du lyst til at lave andre sociale initiativer? Eller har du gode idéer til det, der beskrevet her? Så skriv til bestyrelsehgf@gmail.com.