Fodbold

ÅRETS FODBOLD HGF’ER 2020

Årets Fodbold HGF’er har en lang medlemstid bag sig, der på flere parametre sat sit aftryk på fodboldafdelingen i Hammel GF.

De første mange år var som ungdoms-og seniorspiller. Efter selv at have fået børn i klubben blev det til en tilbagevenden som engageret holdleder for klubbens drengeårgang ’99 i 2008 og 10 år frem. Passionen for årgangen var så stor, at da hans egen dreng efter bare 1 år stoppede, fortsatte holdlederhvervet, under skiftende trænere, helt frem til sommeren 2017.

Han er blandt spillere, forældre og frivillighedskolleger kendt for sit store engagement, høje blodtryk og ikke mindst for at have slidt ligeså mange linjedommerflag op, som han har kørt kilometer på de østjyske landeveje med fodbolddrenge! I sommeren 2017 blev årgangen afsluttet på U19 og afleveret som store aktiver for klubbens seniorafdeling. Den dag i dag, er årets fodbold HGF’er en af seniorafdelingens mest trofaste supportere, uanset om det er hjemme eller ude.

Herudover indgår han i frivillighedsgruppen der sjældent siger nej, til at hjælpe med ved arrangementer, hvad end det er som fast inventar som hjælper ved Hestemarked, eller dybt udskældt dommer ved julecuppen!

I det ugentlige styrer han klubbens boldrum med en sirlig orden, når der på fast ugedag, torsdag, fejes og holdes orden, samt løbende laves optimeringer til glæde og gavn for alle klubbens trænere. Det sker med fuld fokus, hvor der ikke bruges tid ”på alt det franske”, men hvor passionen for klubben, fællesskabet skinner igennem. 

Vi ved du altid takker for supporten, men her er det klubben der vil takke dig for din store support.

Derfor er det fuldt fortjent, at vi kan udnævne Årets HGF’er 2020: FORZA HAMMEL GF – FORZA JOHN KOCH!!!

Et stort og velfortjent tillykke.
Hammel GF Fodboldbestyrelse

Se også tidligere prismodtager i Hammel GF Fodbold her.