Information til gymnaster og forældre
Om at gå til gymnastik i HGF
Hvis man selv, eller ens barn ønsker at gå til gymnastik, så tjek vores hjemmeside http://hgfhammel.dk under gymnastik for info vedr. tilmelding, hvilke hold vi tilbyder og hvornår sæsonen starter.
- Opret den person der ønsker at gå til gymnastik (Du skal eks. oprette dit barn og ikke dig selv som forælder).
- Man skal kunne forstå en besked/kommunikere på dansk. Det kan ikke forventes at instruktørerne, bruger tid på at gøre beskeden forståelig, andet end til den angivende aldersgruppe.
- Gymnastikholdene trænes af både mænd og kvinder. Man skal derfor være opmærksom på, at både mænd og kvinder vil komme tæt på en.
- Vintersæsonen afsluttes med en opvisning i marts, men sæsonen afsluttes omkring starten af Maj.
- Se desuden afsnittet forventninger til gymnasterne og forældrene.
Hvad laver/lærer man ved at gå til gymnastik?
- Man lærer at være social og være del af et større fællesskab.
- At udfordre sig selv motorisk (at kordinere forskellige dele af kroppen på samme tid).
- Man skal forvente at komme til at svede og indimellem også blive øm i kroppen.
- Man lærer at vente på tur og stå i kø.
- Man lærer at tage imod beskeder.
- På børneholdene vil timen indeholde forskellige sanglege, redskabsbaner, samarbejde mellem børnene.
- På ungdomsholdene vil timen indeholde, opvarmning, øvelse af forskellige serier, træning af spring, enten på bane eller i trampolin.
- Voksen holdene er mere individuelle. Her tilbyder vi Zumba, Motions hold, Cross fit, Pilates m.v.
Færdselsregler når du går til gymnastik:
For at forstyrre de enkelte hold mindst muligt og for at holde hallen så ren så muligt er nødvendigt at alle følger nogle fælles færdselsregler.
- Adgang til hallen (springsal) via cafeteria
- Gå først ind i hallen, når din time starter
- Man må ikke opholde sig i hallen uden instruktør.
- Sæt dit ude fodtøj enten på hylderne i omklædningsrum eller på hylderne i mellemgang med fliser, dette gælder også for tilskuere.
- Hvis du er tilskuer, ophold dig i den sydlige del af hallen (mellemgangen). Vi opfordrer dog alle forældre til at vente i cafeteriet, det kan være meget forstyrrende med mange tilskuere.
- Der må ikke åbnes vinduer og døre i hallen.
- Mobiltelefoner må ikke være tændte til træning
- Efterlad ikke værdigenstande i omklædningsrum
- Tyggegummi forbudt til træning
- Der må ikke leges i redskabsgangen
- Der må kun drikkes vand fra plastflaske i hallen
- Der må kun spilles med skumbolde i hallen. Gymnastikbolde må ikke bruges til boldspil.
- Teknikskab: Kun betjening af hejsevæg/springgrav er tilladt og må kun betjenes af trænerne. Ingen må opholde sig i nærheden når disse betjenes.
- Dørene til hallen låses op 15 min før første træning begynder.
Forventninger til gymnaster og forældre:
- Vi forventer at gymnaster møder veloplagt og omklædte op til træning.
- Vi vil gerne at der meldes afbud via klubmodul.
- Vi opfordrer forældre til at opholde sig i cafeteriet når gymnasterne er afleveret, det kan forstyrre træningen med for mange tilskuere.
(Det er dog ok at forældre bliver i hallen til de 2 første træninger i sæsonen.)
Klar til Gymnastik:
Opsat hår
Hvis du har langt hår, skal du sætte det op, ellers er der en risiko for, at trænerne eller andre gymnaster kommer til at hive i det, når I laver gymnastik.
Ingen smykker
Halskæder, armbånd og andre smykker kan blive revet i stykker. Især øreringe/-stikker skal gerne tages ud, og som minimum tapes over.
Tisset af
Sørg for at du er helt klar til træning, og få tisset af inden. Når 2 gymnaster går på toilettet, skal de resterende 18 springe 10 % mere, hvis der er 20 på et hold.
Sportstøj uden skarpe genstande
Hav tøj på, der er behageligt at have på, og ikke sidder for løst hvis du går til spring. Der skal ikke være skarpe genstande som fx lynlåse, da de kan skader trænere og redskaber.
Bare fødder/ gymnastiksko
Når du går til gymnastik, må du ikke have idrætssko på. De ødelægger redskaberne, slår meget hårdere hvis du rammer en træner i hovedet, og du kan ikke bevæge dig frit. Du kan dog godt bruge gymnastiksko, men vælg nogle der sidder godt på din fod.
Vær veloplagt og klar til træning
Vær frisk og klar når du kommer til træning, deltag i opvarmningen så du undgår skader og prøv så godt du kan. Du lærer aldrig noget nyt, hvis du ikke prøver. Ligeledes ødelægger du andre motivation, hvis du ikke giver den gas til træning.
Ulykkes- forsikring
- Gymnasterne skal dækkes af egen ulykkesforsikring.
- HGF gymnastikforening anbefaler at man tjekker op på hvad ens forsikring indebærer. (gymnastik kan kategoriseres som ekstremsport)
Andre oplysninger
Husk at du kan læse om vigtige datoer, Hammel GF’s samværdspolitik, vedtægter, bestyrelsen og kontaktoplysninger her til på denne hjemmeside.
Tilmeldte gymnaster, som alligevel ikke ønsker at gå til gymnastik, kan få det indbetalte
kontingent retur ved henvendelse til kassereren, inden udgangen af september.
OBS! Vær opmærksom på at der kan komme ekstra udgifter i form af penge til opvisningstøj.