Håndbold

Kære HGF medlem (og forældre),

I år åbner HGF for et helt nyt tiltag – HGF SportsCamp. Er du barn eller ung i Hammel og omegn, så tilbyder HGF SportsCamp dig en supersjov uge med fuld skub på idrætten, hvor du får mulighed for enten at prøve kræfter med flere forskellige sportsgrene eller at fordybe dig i håndbold.

I år udbyder HGF SportsCamp to moduler – Idræt på Tværs og Håndboldskole.

Idræt på Tværs

I Idræt på Tværs får du lov til at smage på flere forskellige sportsgrene bl.a. Svømning, Gymnastik, Brydning, Håndbold, Bordtennis, Crossfit og meget mere. Det bliver en virkelig blandet oplevelse på den fede måde. Som deltager i Idræt på Tværs bliver det megasjovt, lærerigt, hårdt, hyggeligt og udfordrende – du får sved på panden og smil på læben. Holdene vil blive aldersinddelt, så du kommer til at være sammen med andre på din egen alder. Kort sagt en uge spækket med sport og spas, sammenhold og kammeratskab.

Håndboldskole

Håndboldskolen vil som tidligere år have fokus på håndbold, hvor spil, teknik, taktik, sammenhold og masser af hygge og spas vil være på programmet. Håndboldugen vil også indeholde elementer på tværs, hvor du får lov at prøve kræfter med Brydning, Svømning, Gymnastik og andre sjove sportsgrene. Holdene vil blive inddelt efter alder, så du er sammen med andre på din egen alder. På Håndboldskolen er der fart på. Her får du også sved på panden, bunkevis af grin og masser af kammeratskab med både kendte og nye ansigter.

HGF SportsCamp afholdes fra den 5.-9. august (uge 32).

 

Vi håber, vi ses til en hæsblæsende og supersjov uge!

OBS! Der er pt. ikke flere ledige pladser på Håndboldskolen, men vi arbejder på at skabe flere pladser. Der er stadig ledige pladser på Idræt på Tværs modulet. 

 

KLIK HER FOR TILMELDING

 

Hent HGF SportsCamp flyer her