HGF FORMÆND 1918 TIL IDAG:

2011 – Mogens Lyngby (aug. 2011)
2011 – 2011 Niels Horup (mar. 2011 – aug. 2011)
2009 – 2011 Henrik Larson (2009 – aug. 2011)
2008 – 2009 Susanne Nørgaard
2005 – 2008 Niels Horup
2004 – 2005 Bjarne Johansen (nov. 2004 – maj 2005)
1997 – 2004 Hans Jørgen Bech (nov. 2004)
1986 – 1997 Harald Degn
1983 – 1986 Niels Johan Pedersen
1980 – 1983 Svend Færch Møller
1979 – 1980 Arne Hausmann Andersen
1971 – 1979 Martin Bendsen
1968 – 1971 Sven Christensen
1965 – 1968 Alf Madsen
1962 – 1965 Hans Christensen
1959 – 1962 Olav Drachmann
1958 – 1959 Knud Langballe
1956 – 1958 Ernst Pedersen
1951 – 1956 Sven Christensen
1947 – 1951 Svend Schødt
1942 – 1947 Niels L. Winther
1940 – 1942 A. Theilgaard
1935 – 1940 Martin Mejlby
1934 – 1935 Ansgar Sørensen
1933 – 1934 Christian Møller
1931 – 1933 Hans Muurmand
1929 – 1930 Emil Hansen
1929 – 1929 I. P. Hansen
1928 – 1929 Knud Bach Nielsen
1927 – 1928 Ingvard Christensen
1925 – 1927 (Forening i dvale)
1919 – 1925 Martin Mejlby
1918 – 1919 Robert Nielsen

Årene 1981 – 1991

Efterfølgerne, Svend Færch Møller og Niels Johan Pedersen, havde hovedformandsposten inden hovedformand Harald Degn, som var personalechef på Nordisk Wavin, kom til i 1986, da Niels Johan Pedersen rejste fra byen, kort tid forinden var Harald Degn blevet indvalgt som næstformand.

Det var en travl periode for HGF og for bestyrelsesmedlemmer og trænere/holdledere. Mange nye aktiviteter; og med den megen fritid kræves der flere og nye initiativer.HGF bestod af badminton, gymnastik, karate, fodbold og volleyball. I 1991 kom så Løb & Motion-afdelingen samt Svømmeklubben til.

Det var en velfungerende og dygtigt ledet Gymnastikforening, der kunne se tilbage og med taknemlighed og glæde lade tanken gå tilbage på de mange mennesker, der siden redaktør Mejlby tog handsken op, ydede og prægede arbejdet i HGF.

Som Harald Degn plejede at sige på den årlige generalforsamling, så betyder HGF: Hele Gymnastik Foreningen.

Med Sven Christensens ord:
“Den indsats, et stort antal mennesker har gjort og stadig gør for gymnastikforeningen, kan kun beundres. Men lederproblemet bliver større og større og kan blive en stor fare for foreningens fremtidige vækst. Det kan blive nødvendigt at drive den med betalte ledere, og det kræver en ovenud god økonomi. Men vi har da lov at håbe på en lykkelig fremtid for foreningen”.


Nørkleklubben i 1983 som havde til formål at støtte fodboldungdommen i HGF.
Bestod af Kirsten Olsen, Britta Sørensen, Britta Johnsen, Inge-Lise Andersen, Lis Nielsen og Kirsten Leth.


Årene 1970 – 1980

Efter at Sven Christensen stoppede som formand, kom Martin Bendtsen til og var foreningen en god hovedformand i perioden 1971 til 1979; og bl.a. var han med til at gøre HGF’s deltagelse i det årlige Hestemarked til en succes.

Efterfølgeren for Martin var Arne Hausmann Andersen, som kun nåede at være på posten i en kort periode, inden han fraflyttede til Give. Men på trods af den korte periode nåede Hausmann at indføre en ny struktur i HGF og lave nye og mere tidssvarende vedtægter. Der blev lavet afdelingsbestyrelser og en egentlig hovedbestyrelse med hovedforman, næstformand og kasserer, og den nye hovedbestyrelse havde så deltagelse af de enkelte afdelingsformænd.

 

Årene 1955 – 1970

Året efter var Vagn Heegaard fra pokalholdet med til at vinde det jyske mesterskab i badminton. Sammen med fætteren Jørgen Heegaard vandt han finalen i herredouble.

Det næste sportslige højdepunkt for fodboldafdelingen kom i 1963, hvor holdet spillede sig op i serie 2. Et talentfuldt hold kombineret med masser af flid var baggrunden for avancementet.

Det blev igen hverdag i gymnastikforeningen. Sven Christensen afløses på posten af formand af realskolelærer Ernst Pedersen, og da han fraflyttede byen, kom pølsemager Olav Drachmann til.

HGF gennemførte, som tidligere nævnt, en strukturændring af ledelsen, således at foreningen blev opdelt i en ungdoms- og en seniorafdeling med hver sin bestyrelse og i spidsen for det hele en hovedformand.

Yderst betegnede var det en af pionererne, nu afdøde sparekassedirektør Hans Christensen, som blev den første hovedformand for HGF, for hans hjerte bankede altid for den forening, han var medstifter af.

Formand for seniorafdelingen var Olav Holmstrup, og ungdomsafdelingen havde Olav Drachmann som formand.

Man kan læse ud af materialet, at det ikke er fra fremmede, at fodboldafdelingens nuværende kampfordeler og træner, Flemming Drachmann, har sin interesse for idræt og især fodbold.

Efter Alf Madsen, som var på posten som hovedformand i 3 år, kom redaktør Sven Christensen tilbage, og så var det igen tid til et jubilæum. Denne gang var det foreningens 50-års jubilæum, som blev fejret på festlig vis med optog gennem byen til stadion, hvor der var reception i klubhuset, og om aftenen var der festmiddag på Ortveds Hotel med langt over 100 deltagere.

Som et led i festlighederne blev der spillet en fodboldkamp mellem det såkaldte “stjernehold”, der i 1954 i Landspokalturneringen spillede mod FREM og det hold, der i 1963 spillede Hammel op i serie 2. Kampen overværedes af 400 tilskuere og “stjerneholdet” viste, at det ikke havde glemt, hvordan man behandler en fodbold, og de vandt fortjent med 4-1.

Bestyrelsen ved 50-års jubilæet:
Sven Christensen (hovedformand)

Seniorafdelingens bestyrelse:
Driftsleder Knud Christensen (formand)
Eva Ostertag
Poul Erik Andersen (kasserer)

Ungdomsafdelingens bestyrelse:
Villy Nielsen (formand)
Aage Skov Andersen (kasserer)
Carsten Laugaard
Henry Bech

Igen en periode med vigtige tiltag for idrætten i Hammel. Først fik man mulighed for at dyrke indeidræt i den nyopførte HeLa-hal, og senere blev Hammel Hallen indviet, og det gav indeidrætten som badminton, håndbold og indefodbold et kæmpe løft og satte for alvor gang i Hammel.

 

Årene 1951 -1954, opdeling af HGF i afdelinger

Svend Schødt prøvede i sin tid som formand at få opdelt HGF i afdelinger med hver sin ledelse, men denne ordning, som også betød, at der skulle være en hovedformand for hele HGF, kom først under Sven Christensens ledelse i 1962.

Sven Christensen sad på posten som hovedformand fra 1951 til 1956, og senere var han hovedformand fra 1968 til 1971.

Begge perioder, hvor Sven Christensen var hovedformand, var perioder med store begivenheder. Hammel Gymnastik Forening kunne i 1953 fejre 35-års jubilæum i den helt
store stil, og i sammen åndedrag blev Hammels nuværende stadion ved tennisbanerne indviet med en fodboldkamp mellem divisionsholdene fra AGF og Esbjerg, som benyttede lejligheden til at spille om det jyske mesterskab, og her trak Esbjerg det længste strå ved at vinde kampen med 4-1, selvom AGF havde Henry From på mål.

Der blev også lavet en speciel revy i anledning af jubilæet.

Foreningen havde i jubilæumsåret 300 aktive medlemmer, og dette svarede til 15% af egnens befolkning.

Foruden Sven Christensen bestod jubilæumsbestyrelsen af skovfoged Bent Nielsen (kasserer), mejeribestyer Aage Jensen, dekoratør Ernst Andersen, Bogholder Knud Langballe, gymnasiast Bent Mortensen og fru Eva Ostertag, der allerede dengang havde gjort et stort arbejde for gymnastikafdelingen og senere fortsatte til op i 1980’erne som gymnastikafdelingens formand. Eva Ostertag blev siden hyldet, både af HGF som æresmedlem, og af Idrætssamvirket; og hun nåede også at få Gunnar Nu Hansen prisen som påskønnelsen for sin store og mangeårige indsats for Ungdommen i Hammel Gymnastik Forening.

Det sportslige højdepunkt blev nået 14. november 1954, hvor Hammels serie 3-hold, efter at have besejret Frederikshavn, Rødovre og Dalgas i DBU’s Landspokalturnering, skulle møde 1. divisionsholdet fra FREM på Hammel stadion. Hammel var da nået blandt Danmarks otte bedste fodboldhold, men det var en for skrap modstander, man her skulle møde i kvartfinalen.

Dagen op til den store match formede sig som et hektisk eventyr for foreningens ledelse og spillere. Interessen var kolossal, og landspressen fortalte løs om den lille kronjyske by, der pludselig var kommet i rampelyset.

Københavnerne invaderede Hammel, og 5.000 tilskuere skabte en forrygende stemning på stadion.

Efter en god indsats måtte Hammel-holdet neje sig for overmagten, og FREM vandt kampen med 7-1. Eventyret var forbi – et eventyr der står tydeligt i erindringen hos fodboldentusiaster i Hammel.

HGF`s Klubsang

Hist mellem bakke, skov og slot,
der ligger i Hammel lunt og godt,
og i denne glade by,
der om vort fodboldspil går ry,
På stadion vi spiller og dyrker idrætsleg,
så tager vi bolden med og kø`r vor vej.
Nu skal vi spille lidt fodbold for Hammel,
vi møder op alle mand, ung og gammel,
og som venner skal vi holde sammen:
Hip, hurra. hurra,
hurra, hip, hurra.
Vi skal håndtere vor fodbold med snilde,
og passe på, at det ej går os ilde,
vi skal vinde og råbe som vilde,
Hip, hurra, hurra, hurra, hip , hurra!

Og når vi tager på tourné,
så skal I bare få at se,
hvor vi kan tumle bolden flot,
ja -det skal knageme bli` godt.
På stadion vi spiller … osv.

Lærerinde frk. Kirsten Bak. 1953

 

Årene 1935-1951

Redaktørregimet stratede M. Mejlby’s tilbagevenden til formandsposten i 1935, og her sad han så til 1940 og efter en kort periode med arkitekt Theilgaard på posten, kom redaktør Niels L. Winther til, og han sad i fem år, til Svend Schødt kom til i 1947. Svend Schødt var til generalforsamling for at lave artikel om forløbet og endte med at gå derfra som formand.


JBU`s Mellemrække 1949

 

Årene 1928-1934

I de efterfølgende år gik det bedre og bedre for foreningen, og fodbolden fik et løft efter besøg af flere gæstetrænere, bl.a. Sofus “Krølben” Nielsen, men stadigvæk havde man problemer med banens beskaffenhed, men under formand Hans Murmand blev der skabt mere faste rammer omkring fodbolden.

Gymnastikken havde fin tilslutning i disse år, og man havde både dame- og herrehold, og senere kom der også drengegymnastik på programmet. Gymnastikopvisningerne trak fulde huse, og ledere for de forskellige hold blev rekrutteret fra lærerstanden på kommunens skoler.

 

Årene 1924-1927

I årene 1924-1927 var foreningsarbejdet præget af manglende stabilitet og økonomiske problemer. Efter fiasko med afholdelse af sportsdage og sportsfest gik foreningen i dvale, og først i september 1927 vågnede den atter, da en kreds af unge sammenkaldte til et møde på Ortveds Hotel, og mekaniker Ingvard Christensen blev valgt som formand.

 

Portræt af foreningens stifter redaktør Martin Mejlby
Redaktør Martin Mejlby stammede fra Randers, hvor han blev født den 19. juli 1886.

Han lærte typografien på Randers Amtsavis og Randers dagblad, men straks fra starten var hans mål journalistikken, og han kom som journalist til at arbejde bl.a. på Ribe Stifttidende og Holbæk Amts Venstreblad før han i 1916 kom til Hammel Avis som lokalredaktør.

Mejlby slog sig ned i Hammel, hvor han kom til øve sin mandomsgerning. Her var han til at begynde med både bogtrykker og redaktør, og da han besluttede sig til at opgive en af delene, blev han sine ungdomsidealer tro, lod bogtrykkeriet falde og forblev ved journalistikken som Aarhus Amtstidendes lokalredaktør i Hammel fra 1934 til han stoppede i 1959. Mejlby fortsatte som freelance til sin død 24. august 1960.

I det lille Hammel fandt Martin Mejlby sig rigtig hjemme, og det varede ikke længe, før de første tillidshverv blev lagt på hans skuldre. Efterhånden hobede det ene tillidshverv sig på det andet, men i hans omsorgsfulde hænder blev enhver god og samfundsgavnlig sag samvittighedsfuldt taget op.

Martin Mejlby var medstifter af Hammel Gymnastik Forening 11. maj 1918 og var foreningens formand fra 1919 til 1925 og igen i perioden fra 1935 til 1940.

Martin Mejlby var et ualmindeligt godt, hjælpsomt og rart menneske, sine venners ven. Hans fine menneskelige egenskaber gjorde ham afholdt og populær i Hammel og opland; og HGF´s medlemmer har i dag meget at takke den gamle gymnast Mejlby for.

Der blev skrevet om Martin Mejlby ved hans 70 års fødselsdag i 1956: “Vist er det godt at kunne tale sammen, men det er ofte bedre at kunne handle uden at tale, kunne øve en god gerning uden at udbasunere den for andre. Det kommer ikke så meg an på at få kastet lys over sig selv, som at sprede lys for andre og yde bistand til dem der trænger.
Den gerning, der ydes i det stille for at fylde en plads i livet, er ofte bedre end den, der står gny om”.

 

Hammel Gymnastik Forening kom til verden den 11. maj 1918.

Men tankerne om en gymnastikforening blev luftet langt tidligere. Allerede i 1901 fødtes en sportsforening i Hammel, men den sov hurtigt ind igen på grund af svigtende interesse. Den samme krankeskæbne overgik også et nyt forsøg som blev gjort i marts måned 1907.

Forhandlingsbøger, medlemsprotokoller m.m. har det ikke været muligt at finde, så hvad der skete dengang, kan man idag ikke sige noget helt præcist om.

Det samme har gjort sig gældende med hensyn til forhandlingsbøger og protokoller fra foreningens start på ny i 1918 og fremefter. Her har det heller ikke været muligt at finde de originale papirer, som kunne fortælle mere om, hvad der er foregået i foreningen og hvorledes bestyrelsesarbejdet foregik dengang.

Hammel Gymnastik Forenings start, den 18.maj 1918, skete på baggrund af et anonymt ungt menneske i Hammel, som var ophavsmand til, at der for alvor kom gang i planerne om at starte en gymnastikforening. Han gjorde ved et indlæg i et lokalt dagblad borgerskabet i Hammel opmærksom på ungdommens manglende muligheder for en sund fritidsbeskæftigelse og pegede på en gymnastikforening som den eneste rigtige løsning.

Daværende redaktør Martin Mejlby kommenterede indlægget, og han ville med glæde være med i arbejdet for en sådan forening.

Kun 10 dage senere blev der indkaldt til et møde, som blev ledet af redaktør Mejlby. Ca. 40 unge mennesker mødte frem og godtgjorde, at der var stemning for en sportsforening, og der blev tegnet 30 medlemmer.

Der blev valgt en bestyrelse, som kom til at bestå af følgende personer:
Kontorist Robert Nielsen (formand), bankbogholder Melskens (næstformand), redaktør M. Mejlby (kasserer), bogholder Løngren, trafikassistent Helmund, kommis (cigarhandler) Hans Christensen og kommis S. Sørensen.

Dagen efter den stiftende generalforsamling afviklede bestyrelsen sit første møde, hvor det blev besluttet at finde en mere egnet sportsplads end markedspladsen. Bestyrelsen rettede en opfordring til byens handlende om at tegne sig som medlemmer, og den gik straks igang med at starte forskellige sportslige arrangementer.

Det lykkedes meget hurtigt bestyrelsen at få tegnet medlemsskaber, og snart var man oppe på 120 passive medlemmer.

Foreningens første fodboldkamp blev afviklet 26. maj 1918, hvor Hammel mødte Vithen og vandt med hele 9-2. Godt en uge senere blev Hadsten besejret med 7-5 og dernæst Hinnerup med 5-4.

Den nystiftede forenings bestyrelse arbejdede meget energisk, og der blev arrangeret idrætsstævner og gymnastikopvisninger i stribevis. Blandt de bedste ved disse gymnastikopvisninger var sadelmager E. Petersen (Manulla), brødrende Heegaard, Hoffmann Frisch og redaktør Mejlby.

I 1919 var reaktør Mejlby trådt til som formand, og i bestyrelsen var indvalgt sadelmager E. Petersen, snedkermester Chr. Heegaard og slagtermester Weng. Manufakturhandler Carl Olesen blev foreningens første revisor.

Tre år senere lykkedes anstrengelserne for at få en ny sportsplads, Foreningen lejede en plads ved dyrskuepladsen for 250 kr. om året. Arealet blev tilsået og omgærdet med et plankeværk. Etableringen kostede 400 kr. et betydeligt beløb efter datidens målestok.

Pladsen blev først taget i brug året efter, og cricket kom med på programmet, og på den årlige generalforsamling blev kommis (isenkræmmer) Knud Christensen indvalgt i bestyrelsen.

Cricketafdelingen fandt dog den nye sportsplads for smal til cricketsporten, og man indledte forhandlinger med sognerådet for at få kommunen til at købe et areal ved Randersvej og stille dette til rådighed.


Gymnastikopvisning i 1921

 

Indlæg i Hammel avis den 3/5-1918 forud for HGF`s stiftelse

“Stemmer fra publikum”
Kan vi ikke få en sportsklub i Hammel?”

Der har flere gange i de senere år lydt røster fra forskellige sider om gymnastik og sport for Hammel bys ungdom. Det er imidlertid aldrig blevet ved andet end tanken, og grunden dertil har vel sagtens været den, at selv om interessen har været til stede hos unge mennesker, så har de savnet støtte for et sådant foretagende og navnlig fra steder, der først og fremmest burde række hånd dertil – nemlig borgerne her i byen, som netop har de unge mennesker i deres brød.

I fald en sådan klub eller forening kunne komme til at se lyset her i byen, ville den, ved siden af den absolut sunde udvikling som sporten i sig selv er, muligt også gøre noget til, at mange ganske unge mennesker, hvis opholdssted om aftenen nødvendigvis, i mangel af anden beskæftigelse, er blevet restaurationerne, i stedet ville få aftenen optaget af en sund og behagelig mådeved sporten.

Så at sige enhver by her i omegnen har sin sportsklub, hvor der i sommertiden spilles kricket eller fodbold, og hvor der om vinteren dyrkes gymnastik. Kan vi blot få nogle af de borgere, som kan se det formålstjenestelige i at støtte en sådan klub, til at interessere sig for dens eksistens, ville den sikkert blive både til gavn og glæde for byens ungdom.

Ungt menneske

Svar fra redaktør Martin Mejlby:
Også vi finder det underligt, at der ikke i Hammel by kan trives en gymnastik- og idrætsforening – eller rettere har kunnet trives. Thi nu må den absolut kunne det. De lyse aftener står jo for, og hvad er mere naturligt, end at ungdommen bruger den til idræt. Kan vi gøre noget til det, skal vi med glæde være med i arbejdet for en sådan gymnastik- og idrætsforening.
Men der må tages fat straks.


Gymnastikopvisning ca: 1910