Kåring af Årets løbere i HGF Løb & Motion
Ved klubmesterskabsfesten 17. november blev årets løbere kåret. Dette års tema var inspireret af HGFs 100-årsjubilæum hvor bl.a. frivillighed har været i fokus. Således også hos Løb & Motion. Årets kvindelige løber blev Anne-Mette Pedersen, der er meget aktiv som frivillig. Anne-Mette er både kasserer og medlem af bestyrelsen. Derudover er hun formandens ”forlængede arm”, deltaget i løbsudvalg og har styr på kommunikation, annoncer, koordinering af frivillige til løb, indkøb, tilmeldinger etc. Årets mandlige løber blev René Jensen, der i årets løb har taget en stor tørn som træner, både til tirsdags- og onsdagstræning. Derudover har han gjort et kæmpe stykke arbejde i udvalgene for både Stjerneløbet og Frijsenborgløbet, og er aldrig bange for at give en hånd med.
HGF Løb & Motion har i denne sæson udvidet medlemsskaren og også fået medlemmer i aldersgruppen 12-17 år. Bestyrelsen havde derfor som noget nyt også indført kåring af årets ungdomsløbere. Her blev Camille Teresa Haurum og Luis Fogh kåret for deres engagement og aktive deltagelse til både træning og til fællesløb.
Et stort tillykke til alle årets løbere.