Hammel GF løb og motion har 2 ultraløbere. Lars Simonsen og Torben Jensen. De havde i et kort øjebliks vanvid, trykket på tilmeldings knappen til et, af de hårdeste ultraløb i Danmark – 100 miles – Around the isle of Morse.
Laaang tids træning og mange løb som skulle have været optakt til løbet, var blevet aflyst pga corona. Så meget af træningen er forgået i løbeklubben og alene ude på landevejene. Tanken om at evt. Mors blev aflyst har da rumsteret, men håbet at de kunne gennemføre, og det kunne de heldigvis. Dog var der flere tiltag der gjorde det muligt, at få alle de sultne løbere ud og tæmme Mors’s vilde veje og stier. Bl.a var starten flyttet fra hovedgaden i Nyløbing Mors til Dan Hostel hvor målområdet ligger. Starten var opdelt i 2 grupper med 30 min imellem. Det måtte heller ikke være tilskuere til indskrivningen. Hepper i målområdet var også begrænset. Følgebilerne måtte ikke ankomme til depoterne i for god tid før sin løber, og skulle forlade depotet umiddelbar efter løberen var løbet videre. Deeet fungerede ikke helt…. men ud på natten var det ikke det store problem.
Alt i alt fik løberne deres løbefest og det har de fortjent så meget. At løbe 160 km mellem 13.47.22 – 25.44.41 timer er jo i sig selv helt vanvittigt.
Mors spillede lidt med musklerne og serverede en pose blandede bolcher vejrmæssig. Det var regn, blæst, sol, lunt, koldt, ganske vindstille, stjerneklart, overskyet, modvind, medvind, sidevind, hvad mere kan man forlange.
Smukke Mors Torben Jensen 21.35.40 Lars Simonsen 22.25.27