Kære medlemmer
Hvad er aflyst og bliver aflyst grundet Corona?
Som skrevet tidligere har vi måtte aflyse Stjerneløbet.
Vi aflyser IS-løbet og dermed den sociale tur til Carsten 3. maj.
Det næste gratis-løb er Djurslands Bank løbet i Hinnerup 11. juni, og det er også lige blevet aflyst.
Og så har vi, bl.a. grundet den økonomiske usikkerhed, valgt at aflyse sommerfesten. Desværre. Men til gengæld vil vi bruge ekstra energi på vores jubilæumsfest til efteråret.
Med hensyn til Frijsenborgløbet og gennemførelse og evt. økonomisk afkast af det løb? Det falder jo heldigvis efter august, hvor vi forventer igen at må samles i større forsamlinger (+100 personer). Vi tror og håber selvfølgelig det gennemføres, men kommer der samme antal deltager som de sidste par år, eller vil folk stadig være lidt forsigtig med at skulle mødes i større forsamlinger vides ikke. Desuden afventer vi også Hestemarkedsudvalgets beslutning om hvordan afholdelse af hestemarkedet forventes af blive. Det lyder dog til, at de forventer det gennemført efter planen.
Vi slutter med lidt positivt. Vi har planer om at forkæle jer medlemmer lidt, så snart vi få lov at mødes igen. Vi påtænker at lave et brunch-arrangement den første søndag, efter myndighederne har åbnet op for muligheden. Sådan for lige at fejre ”genforeningen” og markerer sæsonopstarten. Vi skal nok melde ud så snart vi har en dato.
Vi har også ved at lægge sidste hånd på en aftale med Racingdenmark (running store) i Silkeborg, som gør at vi kan handle og få 20% rabat på ikke nedsatte varer. Der bliver også mulighed for et par klubaftner i løbet af året. Det er ikke som erstatning for den aftale om klubtøj hos Sportmaster, den gælder stadig. Det er for alt andet end det officielle klubtøj.
Så er der da lidt at glæde sig til… håber jeg 😊
Pas på jer selv, og på hinanden.
Hilsen bestyrelsen