I Idræt på Tværs får du lov til at smage på flere forskellige sportsgrene bl.a. svømning, gymnastik, brydning, håndbold, badminton, styrketræning, bordtennis, crossfit, O-løb, teambuilding og meget mere.
Det bliver en virkelig blandet oplevelse på den fede måde. Som deltager i Idræt på Tværs bliver det megasjovt, lærerigt, hårdt, hyggeligt og udfordrende – du får sved på panden og smil på læben. Holdene vil blive aldersinddelt, så du kommer til at være sammen med andre på din egen alder.
Kort sagt en uge spækket med sport og spas, sammenhold og kammeratskab.
Hvem kan deltage?
HGF SportsCamp er som udgangspunkt en fest for alle i Favrskov Kommune og udbydes til børn og unge som starter i 1. klasse efter sommerferien til og med 10. klasse.
OBS! Går du i 7. klasse+ og har mere lyst til at prøve kræfter som hjælpetræner – så kontakt os endelig. Vi har brug for masser af hjælpere til alle sportsgrene.
Hvornår?
HGF SportsCamp afholdes den 2. – 6. august (uge 32) – den sidste uge af skolernes sommerferie. Vær opmærksom på, at vi i år starter søndag og slutter torsdag.
Tilmelding
Tilmelding for HGF medlemmer fra uge 10 på Klubmodulet. Her kan du tilmelde dig enten Håndboldskole eller Idræt på Tværs samt frokostordning. Hvis du ikke allerede er medlem af HGF, så skal du oprette en profil – det er ganske gratis.
Tilmeldingsfristen er den 8. juni 2020.
T-shirt størrelser
T-shirtene er små i størrelserne og det er ikke muligt at bytte dem. Cafeteriaet i HIC har enkelte størrelser liggende, som man er velkommen til at prøve for at vurdere størrelsen – bare spørg efter posen med SportsCamp T-shirts.
Hvad koster det?
Prisen er 725,00 kr. for deltagelse i HGF SportsCamp for alle fem dage.
Det er muligt herudover at tilvælge vores lækre frokostordning til 250,00 kr. for alle fem dage.
Vi glæder os til at se dig på HGF SportsCamp!