Svømning

HGF Dolphins – konkurrencehold

 

Præ-talent:

Holdet er det 1. ud af 3 inden for konkurrenceafdelingen og typisk her man starter. Her finder du ofte de yngste svømmere, dem som glæder sig til at komme til svømning og som gerne vil lære at svømme flot svømning og hurtigt. På holdet bliver der undervist i Crawl, Rygcrawl og Butterfly/Fly samt vendinger og starter. Desuden begynder man at snuse til Brystsvømning. Det vigtigste på dette hold er læring gennem leg.

Talent:
Holdet er det 2. ud af 3 inden for konkurrenceafdelingen. Svømmerne bliver som oftest rykket fra vores Præ-talenthold og fortsætter deres udvikling på Talentholdet. På holdet er der fokus på at forbedre den enkeltes tekniske færdigheder, samt begynde at lærer og forstå Brystsvømning. Det er her svømmeren forbedres på den mentale del af svømning, derudover arbejdes der også med personlige målsætninger.

Konkurrence:
Holdet er det sidste i vores konkurrenceafdeling, det er også de ældste svømmer, som ofte går på dette hold. Svømmerne kommer oftest fra vores talent hold og ønsker at give den et ekstra ryk opad, svømmerne trænere ca. 2 timer, 4 gang om ugen. Holdet her fokuserer på at finjusterer svømmernes tekniske færdigheder samt øge deres kondition, derudover arbejdes der mere med deres mentale færdigheder før, under og efter deres træning og til stævner.

SuperMasters:
Dette hold er for de allerældste i konkurrenceafdelingen, ofte er det tidligere konkurrencesvømmere, som bare ikke kan undvære vandet og fællesskabet. Holdet undervises 2 dage om ugen, udover hård træning er det sociale prioriteret højt. Holdet har sine egne baner at svømme på og der bliver lavet programmer til svømmerne og af og til bliver de udfordret på deres kondition af konkurrencesvømmerne.

Efterskoleholdet:
Dette hold er tilknyttet HGF Dolphins, og kan kun bruge af de svømmere som er på efterskole, men som stadigvæk ønsker at være tilknyttet HGF Svømning. Krav: Tidligere HGF Dolphins svømmer + Går på Efterskole.

Ønsker du at deltage på dette hold, skal du henvende dig til din nuværende træner.