Karate

Dojo etikette

Hygiejne
Når man møder op til træning skal den personlige hygiejne være i orden. Man skal derfor have rene hænder, fødder etc.
Af sikkerhedshensyn skal negle på hænder og især fødder ligeledes være klippet.
Ens gi behøver ikke være superhvid, men den skal være renvasket.

Sygdom
Hvis man er syg og der er risiko for at man kan smitte andre, deltager man ikke i træningen.

Opførsel i dojoen (træningssalen)
Når man befinder sig i dojoen (træningssalen) behandler alle hinanden med respekt.
Alle skal derfor tale pænt til hinanden.
Mobberi og flabethed må ikke finde sted i dojoen.
Dårlig opførsel vil resultere i bortvisning fra dojoen.
Den på dagen ansvarlige træner kan bortvise for resten af den igangværende træning.
Evt. længere tids bortvisning vil besluttes af trænergruppen.

Hvis man kommer for sent
Man skal altid sørge for at komme til tiden. Skulle det ske at man kommer for sent til træningen, laver man 20 armbøjninger, sætter man sig ned i Seiza og bukker 2 gange.
Man falder derefter ind i træningen. 

Under træningen
Hvis man ønsker at stille spørgsmål til træneren, rækker man hånden op og venter på at træneren henvender sig.
Hvis man bliver nødt til at forlade dojoen under træningen rækker man hånden op eller går hen til træneren og spørger om man kan forlade dojoen. 

Er du skadet, så bliv som udgangspunkt hjemme og pas på dig selv.
Hvis man møder op til træning med lettere skader, f.eks en øm ankel, knæ, albue mv. så gør man træneren opmærksom på det. Man kan deltage i træningen med en mindre indsats, men hvis man er nødt til at forlade træningen på grund af smerter eller svimmelhed, så er træningen slut for denne dag.
Dette for ikke at forstyrre træningen for øvrige medlemmer, ved at man render til og fra træningen efter behov.

På letøvet og øvet hold er der drikkepause ca. halvvejs. Man forlader ikke træningen for at tage vand uden tilladelse. I varmere perioder kan træneren vurdere, om ekstra pauser er nødvendige.
Træneren giver pauser, man tager dem ikke selv.